Derfor bør du lytte til lydbøger

Mange personer fortæller ofte at de utroligt gerne ville læse, men at de aldrig finder tid til det. Måske hænger dette sammen med at du ikke er så vild med at læse og derfor kan lydbøger være dit foretrukne valg.

Der findes mange personer, som foretrækker at lære ved at lytte i stedet for at læse og det er der ikke noget galt med. Det handler bare om at du kommer i gang med at prøve at lytte til lydbøger for at teste om det er dit foretrukne valg. I denne artikel kan du læse om hvordan du kan tilføje en masse lydbøger til dit liv.

Du kan lære hurtigere

En af fordelene ved lydbøger at du kan lære hurtigere end hvis du læser en bog. Du kan endda skrue hastigheden op til 1,5x eller 2x og lære endnu hurtigere end normalt.

Du kan spare tid

Du kan også spare tid med lydbøger. Selvom multi-tasking ikke altid er en god ide, så kan det være nyttigt og effektivt, når det kommer til lydbøger. Du kan lytte til en lydbog mens du gør rent derhjemme, lægger tøj sammen eller klarer andre opgaver, som ikke kræver for meget opmærksomhed.

Du kan lytte til dem overalt

De fleste søger et roligt sted hvor de kan sætte sig ned og læse en bog og det er ikke altid ligetil. Til gengæld kan du nemt og hurtigt sætte høretelefonerne i ørene og lytte til en lydbog uafhængigt af hvor du befinder dig.

Perfekte til toget

Lydbøger er især gode til når du tager med offentlig transport enten i bus eller tog. Du kan udnytte tiden på farten ved at lytte til lydbøger, selv når du kører i bil. Dette kan give en meget bedre fornemmelse i kroppen end at skifte mellem en masse sange, som du alligevel ikke har lyst til at høre.

Lydbøger påvirker humøret

Lydbøger kan ligesom rigtig god musik få dig i godt humør på en helt anden måde end hvis du læser en bog. Det er bare ikke det samme at læse flere sider og at lytte til en motiverende person, som fortæller dig gode ting, mens du lærer på samme tid.

Lydbøger er nemmere at have med sig

Lydbøger vejer naturligvis langt fra det samme som en paperback bog. Du kan have lydbogen på din telefon, din iPod, din bærbare computer eller i din bil. Derfor behøver du ikke at slæbe rundt på den på samme måde som paperback bøger og du kan nemt trykke play og fortsætte hvor du slap, hvis du ikke har tid til at høre det hele på en gang.

Apps til lydbøger

Vi synes altså at det er en god ide at du kommer i gang med at lytte til lydbøger og du kan benytte mange forskellige apps til netop det formål. På app’en eReolen finder du masser af lydbøger på et gratis online bibliotek hvor du logger ind med det samme låner-ID, som du også bruger på dit lokale bibliotek. Du kan låne op til fem lydbøger ad gangen i applikationen, som er lavet til både Android og iOS.

Du kan også benytte Amazon tjenesten Audible, som har et stort udvalg af engelske lydbøger. Her skal du betale ca. 70 DKK om måneden i abonnement, men der er også mange bøger at vælge i mellem.