Livet bag forfatteren Fyodor Dostojevskij

Nogen kender ham som Fyodor Dostoyevsky, mens andre kender ham som Fjodor Dostojevskij. Lige meget hvad du foretrækker at kalde ham, så er der tale om en verdenskendt russisk forfatter fra det 19. århundrede, som er kendt for litteratur-værkerne ”Idioten”, ”Brødrene Karamazov” og ”Spilleren”.

Den russiske forfatter var en lidenskabelig hasardspiller og derfor var han dygtig til at skrive om ludomani i bogen fra 1866, men hvordan påvirkede gambling den russiske forfatters liv? Det kan du læse om i denne artikel.  

Spilleren af Fjodor Dostojevskij

De lidt over 200 sider i romanen ”spilleren” fra 1866 handler om forfatterens egen desperate trang til pengespil. I bogen befinder vi os i den tyske spilleby Roulettenburg hvor de rigeste europæere kommer for at satse deres penge ved roulettebordet.

Vi får historien fortalt af den 20-årige huslærer Aleksej Ivanovitj, som arbejder for den russiske general, som har sat hele formuen på spil. Generalen venter på at sin kære tante babujska dør, så han kan arve hendes formue, men i stedet rejser hun til i Roulettenburg hvor hun også satser alle pengene. Først da hun har mistet alle sine penge vender hun tilbage til Rusland hvor hun lægger sig klar til at takke af.

Faktisk er det kun Aleksej Ivanovitj, som har held ved at vinde en stor formue ved rouletten, men han bliver hurtigt bidt af spillet og da bliver det til en virus, som han ikke kan slippe af med, som den russiske forfatter altså kendte alt for godt til.

Kriminalitet og Straf

Børn i Rusland kommer ikke udenom at læse bogen ”kriminalitet og straf”, som er en klassiker både inden- og udenfor de russiske grænser. Her følger vi en fattig mand, som bliver nødt til at begå kriminalitet for at overleve.

I bogen kommer læseren tættere på de laveste i samfundet i St. Petersborgs gader og selv om at Fyodor var fra den anden ende af landet, kendte han en del til den fattigste del af samfundet. Den russiske forfatters far arbejdede i sin aktive karriere som læge på Mariinskijhospitalet for fattige i den russiske hovedstad Moskva. Dette hospital var omringet af blandt andet et psykiatrisk hospital, et børnehjem for forladte spædbørn og en kirkegård for kriminelle og dette inspirerede Dostojevskij til senere at skrive om de mest udsatte i det russiske samfund.

Idioten

Måske brugte den russiske forfatter den samme inspiration til at skrive bogen ”The idiot”. Her følger vi hovedpersonen Myshkin, som netop er vendt hjem efter at han har været i behandling i en schweizisk mental institution og desværre bringer de uheldige hændelser i den blide og søde mands liv ham tilbage til hvor han startede – den mentale institution.

Brødrene Karamazov

Dostojevskij var det andet barn af syv søskende i familien med forældrene Mikhail og Maria Dostojevskij. Det siges at faderen Mihail var en voldelig alkoholiker og at han slog flere af sine børn, men ikke Fyodor, som man måske skulle tro ved at læse ”Brødrene Karamazov”.

Bogen er den sidste og muligvis også det største værk (i hvert fald længdemæssigt) af den russiske forfatter. Her følger vi de tre brødre Aljosja, Dmitrij og Ivan i en fortælling om tro, kærlighed, had og ondskab. Der er tale om en lang roman på 960 sider, men alligevel ønsker de fleste læsere mere i sidste ende. Det er spændende at følge de tre brødres liv samt alle de andre spændende bipersoner i bogen, som godt kunne have været hovedpersoner i andre bøger, hvis Dostojevskij havde levet videre til at skrive flere bøger.

Inspiration til Nietzsche og Sartre

Generelt har Dostojevskij haft væsentlige bidrag til verdenslitteraturen og det siges at han var inspiration til store navne som Jean-Paul Sartre og Friedrich Nietzsche. Den russiske forfatter hyldes som værende en af forgængerne til den filosofiske og moderne retning af eksistentialismen.